|
|
|
Alle hunde har glæde af massage. Det hjælper kroppen til at fungere mere effektivt uden smerter og ubehag. Massage gør, at musklerne bliver bløde og smidige, der sættes gang i blod- og lymfegennemstrømning, der kommer mere næring til muskler, led og knogler og udrensning forbedres. Det giver øget velvære, bedre energi, sundhed og fordøjelse og flottere pels - indefra. Efter skader dannes ikke så meget arvæv og det eksisterende arvæv blødgøres og reduceres. Massage har en afslappende effekt på nervesystemet. Det virker beroligende på nervøse, aggressive og stressede hunde. På længere sigt bliver skarpe hunde mildere. Massage anbefales ved
Hvis hunden
- kan det være en god idé at lade hunden komme til massage og lade hundemassøren vurdere, om der er behov for genoptræning af hunden. Ved mistanke om sygdom hos hunden, bør dyrlægen altid konsulteres. Ved pludselig ændret adfærd anbefales det at søge dyrlæge eller adfærdsbehandler. F.eks. kan aggressivitet skyldes smerter, så selv om det måske ser ud som om, hunden opfører sig dårligt, kan forklaringen være, at hunden er syg eller skadet. Hundemassøren vil i nogle tilfælde henvise til dyrlæge for at få afklaret, om der er tale om sygdom, eller til adærdsbehandler for behandling af adfærdsproblemer. Hundemassage kan med fordel gives som understøttende behandling til adfærdsbehandling.
Hvis hunden har været udsat for skade eller operation, er det afgørende, at genoptræning påbegyndes hurtigst muligt, da dette vil forkorte genoptræningsperioden.
Første gang til massage: Hunden behøver ikke at være trænet til det, for at den kan få massage. Det lærer den undervejs. Det vil være en fordel, hvis hunden er vant til at udføre enkelte ting på kommando, f.eks. at stå, sidde eller ligge på siden. Man kan træne at ligge på siden hjemme på stuegulvet og belønne hunden ved at kæle den på maven. Se mere under Praktiske oplysninger.
Fornemmelse for dyr - Hundemassage - Benedicte Vibæk - Viaduktvej 1 - 3450 Allerød - Tlf.: 29 84 28 94 |
Vinteren er over os
Det er derfor ekstra vigtigt at varme hundens muskler op inden udendørs aktivitet.
Gå et par minutter med hunden i snor, inden den foretager ukontrollerede bevægelser og løb.
Gå også med hunden i snor eller under kommando de sidste minutter af turen, så den går roligt, og derfor kan få affaldsstofferne ud af kroppen.
Hunden har ikke godt af at opholde sig i en kold bil efter aktivitet eller hvis hunden er våd og kold.
Særligt gigthunde og hunde med muskel- og ledskader har ikke godt af at blive afkølet for meget.
Giv hunden et dækken på på turen - evt. bare på første og sidste del af turen og hvis det er vådt, så hunden undgår våd og kold pels.
Husk det er ikke en skam at give hunden dækken på - uanset hundens størrelse.
|