|
Hunden i hverdagen
Stress
Blandt mennesker tales for tiden meget om stress. Hunde kan også have problemer med stress. Men hvad er stress og er det altid dårligt?
Stress er både helt naturligt og nyttigt. Det sætter kroppen i beredskab, når der er behov for det. Stress styres af det autonome (selvstyrende) nervesystem ved hjælp af øget produktion af de såkaldte stress-hormoner, f.eks. adrenalin og cortisol. Når der sker noget pludseligt eller skræmmende, vil den øgede produktion af stresshormoner bevirke, at hjertet slår hurtigere, fedt frigøres fra depoterne og leveren frigør blodsukker samt at respirationen øges. På denne måde kommer der ekstra energi til blod, muskler, lunger og hjerne. Musklerne er spændte og klar til hurtig reaktion. Hunden får ekstra kræfter og bliver hurtigere og mindre bange. Således kan hunden effektivt sætte alle kræfter ind på, at klare sig ud af en potentielt farlig situation. Det er dog på bekostning af andre funktioner Hunden slapper helt af under massagen
i kroppen, f.eks. fordøjelse, som kører på et meget lavt niveau.
Således er stress en nyttig ting. Problemet med stress opstår, når hunden langvarigt er udsat for et for højt stressniveau. Stresshormoner ophobes i kroppen, når hunden bliver udsat for mere stress, fordi stresshormonerne ikke når at forsvinde, inden hunden producerer flere. Det betyder, at hundes krop bliver mere og mere belastet, når hunden bliver udsat for stressende påvirkninger over længere tid. Hvis hundens krop bruger de fleste ressourcer på at være kampklar og kroppen imens skruer ned for nogle funktioner, f.eks. fordøjelse, så går det galt. Hunden kan få nedsat appetit, fordøjelsesproblemer, nyreproblemer, nedsat immunforsvar og øget muskelspænding. Derfor har hunden brug for perioder, hvor den kan komme sig, hvis den er udsat for stress, så kroppen kan komme i balance igen.
Stress hos hunden kan have forskellige årsager. Det kan komme af overstimulering, altså hvis hunden oplever for meget eller mange nye eller skræmmende ting, f.eks. en urolig hverdag med mange mennesker eller mange børn uden mulighed for at trække sig tilbage til et roligt sted, eller nytårsfyrværkeri og lignende. Det kan også komme af understimulering, hvor hunden simpelt hen keder sig og oplever for lidt. Stress kan også komme af smerter eller traumatiske oplevelser. Desuden kan stress komme, hvis hunden udsættes for situationer, den ikke magter. Det kan være at være alene hjemme, at blive forhindret i at gøre noget, den meget gerne vil, eller at blive udsat for svære opgaver, den ikke ved, hvordan den skal løse. Dette kan føre til frustration og stress.
Antistresshormoner er for eksempel oxytocin og serotonin. Antistresshormoner produceres i kroppen ved berøring, leg, fysisk træning, sex, spisning, mv. De beroliger hunden mentalt og får den til at føle sig godt tilpas. Når hunden får massage, øges produktionen af antistresshormoner. Derfor kan massagen hjælpe urolige og nervøse hunde, som er udsat for stress.
Massagen påvirker hundens nervesystem, og derved påvirkes de autonome (selvstyrende) funktioner, således kommer der gang i fordøjelse mv., som har kørt på lavt blus, mens hunden var udsat for stress.
Opvarmning og nedvarmning i hverdagen – Om forebyggelse af skader
Mange af de ting, man gør med sin hund i hverdagen, påvirker hundens fysik. Det er godt at være bevidst om disse ting. Her gennemgås nogle eksempler på disse.
Bevægelser i hverdagen
Hunden bevæger sig både inde og ude i hverdagen. Alle disse bevægelser påvirker hunden. De muskler, hunden benytter meget, bliver trænet mest. De muskler, hunden strækker mest, bliver længere og mere smidige.
- Hvis hunden ofte går på trapper, træner hunden mest musklerne i bagkroppen op ad trapperne, og musklerne i forkroppen ned ad trapperne.
- Hvis man dagligt går den samme rute, og vejen skråner lidt eller man måske går på langs ad en skråning, og man altid går samme vej rundt på samme side af vejen, kan man – uforvaret – få trænet musklerne i hundens ene side mere end i den anden side. (F.eks. vil benmusklerne i den side, hunden vender opad, skulle arbejde mere end benmusklerne i den side, hunden vender nedad. – Prøv selv!)
- Hvis hunde, som letter ben, altid står på det samme ben og løfter det modsatte ben, vil hunden derved træne bevægelse i hofteleddet i det ben, der løftes og styrke i det ben, der bærer vægten imens. Hvis man altid går således, at lygtepælene er i f.eks. venstre side af vejen, kan det medføre, at hunden altid letter venstre ben, da den eller skal vende sig først.
- Hvis hundens kurv står et sted, hvor hunden helst vil vende en bestemt vej, for at kunne se, hvad der foregår i huset, kan det være, at hunden altid drejer hovedet til den samme side, eller ligger skævt, når den er i kurven.
- Hunde, som trænes til at gå på venstre side af føreren, kigger ofte op mod føreren, altså mod højre, når de går i denne position. Derved træner de nakken skævt.
-
Hvis hunden sidder bag i bilen, og man parkerer op ad bakke, vil afstanden, som hunden skal hoppe op eller ned ind og ud af bilen, være kortere, end hvis man parkerer på fladt underlag eller ned ad bakke.
 Hvis hunden ikke har problemer med bevægeapparatet, betyder disse ting ikke nødvendigvis ret meget. Hvis hunden derimod har problemer, kan det have betydning, at man indretter sig efter, hvad hunden har behov for og f.eks. skal skånes for.
- Man kan skifte mellem, hvilken vej, man går en bestemt rute
- Man kan parkere i forskellige retninger, hvis hunden skal springe ind og ud af bilen. Eller man kan anskaffe sig en rampe til bilen, så hunden skal gå i stedet for at springe. Det vil være samme type påvirkning, men hunden undgår at springe, så det er en mildere påvirkning
- Man kan sætte hundens kurv et sted, hvor hunden naturligt vil veksle mellem, hvad vej den ligger i kurven
- osv.
Man kan som ejer forsøge at lægge mærke til, om hunden pludselig ændrer sine vaner med hensyn til denne slags ting. Hvis hunden begynder konsekvent at lette ben til samme side, hvis hunden ikke længere vil ligge i sin kurv (der kan være andre grunde til det, f.eks. varme/kuldeforhold, hvilket også kan fortælle noget om hundens tilstand). Hvis hunden helst ikke vil gå f.eks. op ad bakke eller springe op i bilen eller gå på trapper, kan det være tegn på begyndende problemer. Tal da med dyrlægen om det. Hvis hundemassøren har mistanke om helbredsproblemer hos hunden, vil hundemassøren henvise til dyrlægen.
Det er altså en god idé at være opmærksom på hunden og dens vaner.
Opvarmning og nedvarmning
Er det nødvendigt eller måske bare nyttigt at varme hunden op, inden den skal ud at bevæge sig?
Hunden har (ligesom mennesker) en balance- og ligevægtssans i det indre øre, og de har en masse sanseceller, såkaldte proprioreceptorer. Ved hjælp af disse registreres, hvordan kroppens retning er i rummet – om hunden f.eks. står eller ligger – og hvordan hunden har sine ben, og hvor kraftig muskelspændingen er. Via nervesystemet sendes disse informationer til hjernen. Kroppen benytter bl.a. denne information til at passe på musklerne ved at afstemme spændingen i musklen, når der er træk på den.
Når hunden hviler eller er i samme stilling et stykke tid, slapper sansecellerne af – de falder nærmest i søvn. Man kender måske fornemmelsen af, at hvis man har siddet stille et stykke tid, kan man ikke mærke, hvor ens ben eller fødder er placeret, f.eks. hvad vej, de peger. Når man så bevæger sig lidt, kan man igen tydeligt mærke benenes og føddernes placering.
Hvis hunden efter hvile pludseligt foretager en voldsom bevægelse, kan sansecellerne ikke nå at registrere belastningen, og så opstår der risiko for skader. Hvis hunden derimod bevæger sig lidt først, inden den foretager hurtige eller voldsomme bevægelser, så er kroppen – via sansecellerne – klar til at passe på musklerne. Desuden vil der ved de første bevægelser sættes mere gang i blodomløbet, så der kommer næring og ilt til musklen. Musklen blødgøres ved bevægelse, og så bliver den mere fleksibel og kan tåle større belastning.
Det er ikke uden grund, at idrætsudøvere – specielt dem med eksplosive ydelser, som f.eks. 100 meter løb – gør meget ud af at varme op og at holde sig i gang helt til starten. Det er for at kunne yde det bedste uden at pådrage sig skader.
Hvad kan man gøre:
Inden en gåtur, hvor hunden måske leger vildt med andre hunde, kan man få hunden til at rejse sig fra kurven og gå lidt rundt. Hunden vil normalt strække sig, når den har ligget. Det er også godt. Hvis man selv går lidt rundt i stuen, vil hunden som regel også bevæge sig lidt rundt.
Hvis man kører i bil hen til et sted, hvor man slipper hunden løs, kan man – især hvis det er koldt i vejret – holde hunden i snor de første par hundrede meter, så hunden er varmet lidt op, inden den begynder at løbe frit rundt. – Ligesom 100 meter løberne.
Nedvarmning
Nedvarmning er ikke det samme som nedkøling. Formålet er ikke at køle hunden ned, men at overgangen fra aktivitet til ro bliver gradvis. Efter en lang eller hurtig eller vild tur, er det godt for hunden, at den det sidste stykke går roligt – evt. i line - inden den f.eks. sættes ind i en kold bil eller lægger sig til at hvile eller sove.
Når hunden har anstrengt sig og brugt sine muskler, har den forbrændt noget energi og ophobet affaldsstoffer. Disse affaldsstoffer skal transporteres væk, og det sker, når hunden nedsætter muskelaktiviteten. Hvis hunden går lidt roligt rundt, inden den f.eks. sættes ind i bilen, begynder affaldsstofferne, f.eks. mælkesyre, at blive transporteret ud af musklerne og nedbrydningen påbegynder. Yderligere vil kulde gøre musklerne hårde og stive og modvirke bevægelsens gode effekt på musklen. Det er et par grunde til, at det er bedst at undgå nedkøling lige efter aktivitet.
Strækøvelser
Hunde kan - ligesom vi - strække ben, ryg, nakke og hals. Det er godt for hunden at strække sig. Hunden gør det oftest af sig selv, f.eks. når den vågner eller inden den skal ud at gå tur. Nogle gange er der dog behov for, at vi hjælper hunden til at strække sig "i bestemte retninger". Dette kan være nyttigt, hvis hunden er stram nogle steder, f.eks. efter skader eller stilstand i en periode.
Man skelner mellem aktivt stræk og passivt stræk. Ved aktivt stræk, er det hunden, som bevæger sig og forårsager strækket. Ved passivt stræk er det hundemassøren, der udfører strækket, medens hunden er passiv.
Lad altid hundemassøren eller en dyrlæge eller hundefysioterapeut vejlede dig grundigt omkring strækøvelser. Man kan let komme til at skade hunden.
Eksempler på bevægelser og stillinger, hvor hunden strækker forskellige muskler (samt sener og ledbånd) (aktivt stræk):
Hvis hunden har behov for at strække bagbenene fremad for at strække bagsiden af bagbenet, kan følgende øvelser benyttes:
-
Hunden kan neje
-
Hunden kan grave (se billede) eller kigge langt ned i et hul, f.eks. efter mus eller hundekiks
-
Hunden kan tage forparten ind under f.eks. en bænk eller sofa, som hunden vil gøre, hvis den f.eks. leder efter legetøj
-
Hunden kan gå ned ad trapper
-
Hunden kan gå ned ad en stejl bakke (i snor!)
I disse situationer, strækker hunden bagbenene fremad - om ikke under øvelsen, så når hunden trækker sig tilbage igen.
Man må nogle gange prøve sig lidt frem for at finde de øvelser, som giver de rigtige stræk for den enkelte hund. Der er forskel på de forskellige racers kropsbygning og på hundens tilstand i øvrigt, og det kan have indflydelse på strækket.
Man kan også lokke hunden til at strække sig ved hjælp af hundens legetøj eller godbider. Pas på, at hunden ikke mister balancen eller bliver for ivrig. Det skal altid være rolige, kontrollerede bevægelser.
Man kan også selv strække hunden (passivt stræk). Det tilrådes at overlade dette til fagfolk, da der er risiko for at skade hunden.
Hundemassøren vil ofte lade stræk af hunden indgå i massagebehandlingen.
Beskæftigelse af hunden – Mentalt og fysisk
Det er vældigt nyttigt for hunden, ofte at gå på ujævnt og / eller skrånende underlag. Det gavner hunden både mentalt men også fysisk, bl.a. fordi flere muskelgrupper aktiveres. Vær blot opmærksom på, at hunden både går op og ned ad bakke, og at den går nogenlunde lige meget på underlag, der skråner mod venstre og højre.
Hvis hunden har problemer i bevægeapparatet, må bevægelser på ujævnt underlag planlægges efter konsultation hos hundemassøren og evt. hos dyrlægen.
Balanceøvelser til den raske hund - og for hunden med problemer i bevægeapparatet efter aftale med dyrlægen og hundemassøren – er meget nyttigt. Det er god, naturlig mental stimulation og det er sundt for hundens fysik. Desuden kan det gøres til en sjov leg, og derved medvirke til at forstærke det gode forhold mellem hund og ejer. Balanceøvelser styrker hundens stabilitet og styrker og aflaster dens led.
Balanceøvelser kan foretages i naturen, f.eks. i skov eller på mark. Hunden kan balancere på store sten eller væltede træstammer. Man kan også gemme godbidder eller hundens legetøj på træstammer, sten eller andre ting. Hunden skal så balancere, mens den søger. Hunden kan også foretage vendinger eller stillingsskift (stå – dæk – sit). Pres aldrig hunden til noget, men lok den til at gøre det frivilligt.
Undgå dog at lade hunden balancere på sten eller træstammer, når det er vådt eller frostvejr, da disse kan blive meget glatte!
Man vil opleve en dejlig tilfreds, træt og rolig hund efter sådanne øvelser.
Fornemmelse for dyr - Hundemassage - Benedicte Vibæk - Viaduktvej 1 - 3450 Allerød - Tlf.: 29 84 28 94
bene@fornemmelsefordyr.dk
|
|
